Det private forbrug

Det samlede private forbrug opgøres som en del af nationalregnskabet. Opgørelsen over det samlede private forbrug vises i figur 3.1 i løbende og faste 2005-priser.

 

Det private forbrug er i perioden 2005 til 2014 steget med 22,8 pct. i løbende priser. Med hjælp af detaljerede forbrugerprisindeks er det private forbrug blevet korrigeret for prisudviklingen, hvilket giver en mængdemæssig udvikling på 0,6 pct. i samme periode. Fra 2013 til 2014 er det private forbrug i løbende priser steget med 0,5 pct.

 

Figur 3.1. Privat forbrug 2005-2014

Anm.: Tallene for 2005 til 2012 er endelige tal, mens tallene for 2013 og 2014 er foreløbige tal.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/nrd07

 

I figur 3.2 vises udviklingen i det private forbrug målt pr. capita i perioden 2005 til 2014. I 2005 var det gennemsnitlige private forbrug pr. capita på 93,0 t.kr., og det har været stigende gennem perioden til 2014, hvor det private forbrug var på 114,2 t.kr.

 

I perioden 2007 til 2014 er gabet mellem det gennemsnitlige private forbrug i løbende og faste 2005-priser stadigt blevet højere. Dette viser, at forbrugerne bruger flere penge, mens de forbrugte mængder ikke er steget i samme grad som priserne.

 

Figur 3.2. Privat forbrug pr. indbygger, 1.000 kr.

Anm.: Tallene for 2005 til 2012 er endelige tal, mens tallene for 2013 til 2014 er foreløbige tal.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/bedst1 og http://bank.stat.gl/nrd07

 

Det private forbrug opdelt på konsumgrupper for 2012 og 2014 vises i figur 3.3. De fire største forbrugsgrupper er Fødevarer, Boligbenyttelse, Andre varer og tjenester samt Drikkevarer og tobak, som tilsammen udgjorde 63 pct. af husholdningernes forbrug i 2014.

 

Figur 3.3. Det private forbrug opdelt efter konsumgrupper

Anm.: Tallene for 2012 er endelige tal, mens tallene for 2014 er foreløbige tal.

Kilde: Grønlands Statistik, http://bank.stat.gl/nrd07